Det er én ting at blive enige om, hvem barnet skal bo hos. Noget helt andet er at finde ud af, hvad det koster — og hvem der betaler hvad. For mange forældre er det netop den økonomiske del af bruddet, der skaber de største konflikter. Og det er forståeligt.
At være bopælsforælder betyder, at barnet har sin folkeregisteradresse hos dig. Du bærer den daglige omsorg, køber tøj til årstiden, afleverer til institution, ordner lægebesøg og alt det andet, der ikke rigtig tæller, før man begynder at tælle det. Den anden forælder — samværsforælderen — bidrager til barnets forsørgelse gennem børnebidrag. Men hvor meget? Og hvad sker der, hvis det ikke bliver betalt?
Normalbidraget: udgangspunktet for alle
Børnebidrag fastsættes af Familieretshuset, og udgangspunktet er det, der kaldes normalbidraget. I 2026 udgør det 1.675 kr. om måneden — læs mere om familieret og dine muligheder som forælder. Beløbet består af et grundbeløb og et fast tillæg og reguleres hvert år den 1. januar.
Normalbidraget gælder, når samværsforælderen har en lav eller mellemindkomst. Men her er noget, mange ikke ved: bidraget fastsættes udelukkende ud fra betalerens indkomst — ikke ud fra bopælsforælderens økonomi, og slet ikke ud fra den nye partners indkomst, hvis man er flyttet sammen med en ny. Det kan føles urimeligt i begge ender. Men det er reglerne.
Forhøjet bidrag — hvornår gælder det?
Har samværsforælderen en høj indkomst, kan bidraget hæves ud over normalen. Familieretshuset henter selv oplysninger hos SKAT, så du behøver ikke at efterforske den anden forælders lønseddel. Grænsen for forhøjet bidrag går ved en bruttoindkomst på over 600.000 kr. om året, forudsat at der kun er ét barn at forsørge. Jo flere børn, desto højere skal indkomsten være.
Forhøjelsen beregnes som normalbidraget plus en procentdel af grundbeløbet. Betaler fx samværsforælderen mellem 600.000 og 900.000 kr. i årsindkomst, fastsættes bidraget til normalbidrag + 100 % af grundbeløbet — i 2026 svarer det til ca. 3.158 kr. om måneden.
Hvad dækker bidraget — og hvad gør det ikke?
Her er en af de hyppigste misforståelser: børnebidraget dækker barnets løbende daglige forsørgelse. Det dækker altså ikke fritidsaktiviteter, konfirmation, tandlæge ud over det basale eller andre ekstraordinære udgifter, medmindre I aftaler noget andet.
Der er særlige bidrag til netop disse situationer. Konfirmationsbidraget udgør i 2025 eksempelvis 4.257 kr. og kan søges hos Familieretshuset. Beklædningsbidraget kan ligeledes søges, hvis samværsforælderen ikke sørger for, at barnet har ordentligt tøj med til samvær.
En vigtig pointe: at betale børnebidrag giver ikke automatisk ret til samvær. Det er to helt adskilte spørgsmål i loven.
Når bidraget ikke bliver betalt
Det sker. Og det kan skabe kaos i en i forvejen presset økonomi.
Hvis samværsforælderen ikke betaler til tiden, kan du som bopælsforælder ansøge Udbetaling Danmark om at opkræve beløbet på dine vegne — og i nogle tilfælde udbetale det forskudsvist, så du ikke sidder og venter. Det er dog kun muligt, hvis bidraget er fastsat af Familieretshuset eller Familieretten, og ikke via en ren privat aftale.
Betaler samværsforælderen stadig ikke, havner gælden hos Gældsstyrelsen, der kan modregne i eventuel skatterefusion og anvende andre inddrivelsesmidler.
Skattefradrag — for den der betaler
Det er den betalende forælders side af sagen, men relevant at kende: samværsforælderen kan trække en del af børnebidraget fra i skat. I 2026 udgør fradraget grundbeløbet på 1.483 kr. om måneden — tillægget kan ikke fratrækkes. Det er en lille, men reel forskel i den månedlige økonomi.
Deleordning ændrer spillet
Har I en deleordning — altså en 7/7 eller tæt derpå — betales der som udgangspunkt ikke børnebidrag. Tanken er, at begge forældre bærer forsørgelsen direkte. Men det betyder ikke, at alle udgifter automatisk fordeler sig ligeligt. Barnets løbende udgifter, institutionsplads, fritidsaktiviteter og alt det praktiske kræver stadig koordinering og aftaler.
Det er netop her, mange konflikter opstår — ikke fordi nogen er ond, men fordi reglerne ikke er designet til at håndtere alle de grå områder i det virkelige liv.
Har I brug for hjælp til samvær og de praktiske spørgsmål, fx hvad der sker, hvis den ene forælder vil flytte langt væk, kan en familieretsadvokat hjælpe med at forstå mulighederne, inden I træffer beslutninger.
Hvad kan man selv gøre?
Forældre kan til enhver tid lave en privat skriftlig aftale om børnebidrag. Den behøver ikke godkendes af Familieretshuset, og den er juridisk bindende. Det kræver dog, at begge parter er enige — og at aftalen rent faktisk overholdes.
Vil man søge om ændring af et allerede fastsat bidrag, koster det 3.100 kr. at indbringe sagen for Familieretshuset. Gebyret gælder dog ikke, hvis man søger om bortfald fordi barnet er flyttet hjem til den bidragsbetalende forælder — og der er aldrig gebyr, hvis bidraget aldrig har been behandlet af myndighederne.
Pengene er sjældent det sværeste. Det sværeste er at finde en ordning, der faktisk holder — for begge parter og frem for alt for barnet. Og det er præcis, hvad en god aftale burde handle om.
