Der er en skævhed i dansk seksuel sundhed, som sjældent bliver formuleret højt. Det, danskerne svarer i store spørgeskemaer, stemmer ikke overens med, hvem der ender i venteværelset.
Den forskel er ikke en statistisk kuriositet. Den siger noget om, hvilke problemer vi tillader os selv at søge hjælp for.
To billeder, der ikke passer sammen
Hvad befolkningen svarer
Projekt SEXUS er et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Første dataindsamling løb fra september 2017 til august 2018, hvor 62.675 danskere mellem 15 og 89 år besvarede et spørgeskema med over 600 spørgsmål. Resultaterne udkom i 2019 i rapporten “Sex i Danmark”, der er omkring 750 sider lang. Anden runde af dataindsamlingen kører i løbet af 2026.
Nogle af tallene:
- 21 procent af kvinderne afgav svar, der svarede til en potentielt behandlingskrævende seksuel dysfunktion inden for de forudgående fire uger
- 10 procent af kvinderne angav lavt eller meget lavt niveau af seksuel lyst
- 27 procent af mændene havde oplevet rejsningsproblemer inden for det seneste år, heraf 7 procent i et omfang, de selv opfattede som et problem
- Hver tredje kvinde og hver fjerde mand beskrev sit sexliv som dårligt eller ikke-eksisterende
Det er ikke en lille gruppe. Det er en betydelig del af befolkningen.
Hvad klinikkerne ser
Ved rapportens offentliggørelse beskrev Astrid Ditte Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital, hvordan centret modtager mange henvisninger med rejsningsproblemer, mens de nærmest ikke ser kvinder med orgasmeproblemer.
Læg de to billeder oven på hinanden. Befolkningen rapporterer bredt. Systemet ser smalt.
Forklaringen ligger ikke i, hvad folk har. Den ligger i, hvad der føles legitimt at sige højt. Rejsningsproblemer har en mekanik, en krop og en mulig pille. Manglende lyst har ingen af de tre. Den har til gengæld en hel del skam knyttet til sig, og skam er dårlig til at bestille tid.
Netop derfor er der forskel på at gå til en fagperson, der behandler et symptom, og en, der undersøger sammenhængen. Her ligger værdien af sexologisk rådgivning, klik her, når problemet ikke lader sig indfange af et enkelt spørgsmål i en konsultation på ti minutter.
Symptomet som adgangsbillet
Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet og medforfatter til “Sex i Danmark”, har peget på, at bevægelsen går i begge retninger. Mennesker med depression eller angst udvikler ofte seksuelle vanskeligheder. Og mennesker, der henvender sig med et seksuelt problem, kan i virkeligheden bære på psykiske vanskeligheder, som ingen har set på.
Det andet led i den sætning bliver oftere overset end det første. Det seksuelle symptom kan være det, der er til at tale om. Adgangsbilletten til noget andet.
En mand, der har mistet lysten efter to år med arbejdspres og elendig søvn, har brug for noget andet end en samtale om teknik. Han har brug for psykoterapi i København eller en tur omkring egen læge, alt efter hvad der ligger under.
Diagnosemanualen beder dig tjekke relationen først
Der findes en detalje i fagets egne kriterier, som sjældent når frem til den, der sidder derhjemme og undrer sig.
I DSM-5, den diagnosemanual sexologer og psykiatere arbejder efter, kan man ikke stille diagnosen nedsat seksuel interesse hos kvinder, hvis vanskeligheden bedre kan forklares af en ikke-seksuel psykisk lidelse, af alvorlig belastning i parforholdet, af andre væsentlige stressfaktorer, af medicin eller af en fysisk sygdom. Symptomerne skal desuden have varet omkring seks måneder og optræde i næsten alle seksuelle situationer.
Med andre ord: manualen beder behandleren om at udelukke parforholdet, psyken og kroppen, før problemet må kaldes seksuelt.
Det er et bemærkelsesværdigt krav, hvis man tænker over det. Fagets egen definition indeholder en indbygget mistanke mod den nemme forklaring.
Situationelt eller generaliseret
DSM-5 arbejder med to skelnen, som enhver kan bruge på sig selv, længe før nogen stiller en diagnose. Er problemet livslangt eller erhvervet? Og er det generaliseret eller situationelt?
| Mønster | Hvad det typisk peger mod |
|---|---|
| Erhvervet og generaliseret: det gælder i alle situationer, også alene | Krop, medicin, søvn, stress, depression |
| Erhvervet og situationelt: kun med denne partner eller i denne kontekst | Relationen, uafklarede konflikter, manglende tryghed |
| Livslangt og generaliseret: sådan har det altid været | Kræver en grundigere faglig afklaring, ofte begge spor |
Skemaet er ikke en diagnose, og fysiske årsager skal undersøges af en læge. Men det forklarer, hvorfor to mennesker med samme symptom har brug for vidt forskellig hjælp. Erektionsproblemer, der opstår brat efter en belastende periode og kun i visse situationer, vurderes klinisk oftere at have psykologiske årsager end problemer, der er kommet gradvist og gælder overalt.
Det er også derfor, to mennesker med samme sætning i munden skal to forskellige steder hen. Har lysten forsvundet overalt, ligger sporet ét sted. Er den forsvundet over for én bestemt person, ligger det et andet.
Hvad du kan bruge forskellen til
Sådan forbereder du den første samtale
Det, der gør en første samtale brugbar, er sjældent mod. Det er detaljer. Kom med svar på fire ting:
- Hvornår begyndte det? Sæt gerne en måned eller en årstid på
- Gælder det i alle situationer, eller kun i nogle?
- Hvad ændrede sig i dit liv omkring samme tid? Job, søvn, medicin, sorg, et barn
- Hvad savner du mest? Lysten, nærheden, eller det at blive set
Det sidste spørgsmål er det vigtigste, og det er også det, folk springer over. Mange, der henvender sig med lav lyst, savner ikke primært sex. De savner at være genstand for nogens opmærksomhed. Det er to forskellige forløb.
Når titlen ikke siger noget om fagligheden
Og så er der lige det med titlerne. “Psykoterapeut” er ikke en beskyttet titel i Danmark. Der findes ingen statslige krav til uddannelse, erfaring eller supervision, før nogen sætter et skilt på døren. Det samme gælder titler som terapeut, coach og behandler. “Psykolog” er derimod beskyttet og kræver en femårig universitetsuddannelse.
Det tætteste man kommer på en kvalitetsmarkør uden for psykologfaget er medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening, der giver ret til betegnelsen psykoterapeut MPF. Det kræver en fireårig uddannelse fra et institut, foreningen har godkendt, samt egenterapi og supervision. På det sexologiske felt spiller Dansk Forening for Klinisk Sexologi en tilsvarende rolle.
Hos The Praxis i København K er terapeuten certificeret psykoterapeut MPF med videreuddannelse som både parterapeut og sexolog samt den treårige internationale uddannelse i Somatic Experiencing, der arbejder med traumer gennem kroppen. Kombinationen er ikke tilfældig. Den svarer nogenlunde præcist til det problem, SEXUS-tallene beskriver: at lyst, psyke, krop og relation sjældent lader sig skille pænt fra hinanden, når man endelig sætter sig ned og taler om det.
Anden runde af Projekt SEXUS samler data ind i løbet af 2026. Det interessante bliver ikke, om procenterne har flyttet sig et par point. Det bliver, om afstanden mellem det, danskerne oplever, og det, de søger hjælp for, er blevet mindre.
