En foruroliget mor ringede til mig for nogle måneder siden. Hendes 16-årige datter havde trukket sig helt ind i sig selv, skolefraværet var stigende, og hjemme var der kun sure svar og lukkede døre. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre,” sagde hun. “Hun vil ikke snakke med mig, og jeg kan ikke nå ind til hende.” Det var en samtale, jeg har haft utallige gange gennem mine år som psykoterapeut Matheuz Cosmos – forældre, der står og banker på en lukket dør, mens deres teenager kæmper med indre kampe, de ikke kan sætte ord på.
Unge mennesker befinder sig midt i livets måske mest turbulente fase. Hjernen er under omfattende ombygning, hormoner flyder, identitet skal formes, og samfundets forventninger puster dem i nakken. Nogle navigerer denne periode med relativ lethed, andre har brug for professionel støtte til at finde vej gennem kaoset.
Det, der ofte overrasker forældre, er hvor hurtigt tingene kan vende. Den samme teenager, der for tre måneder siden var glad og udadvendt, kan pludselig virke som et helt andet menneske. Hvad sker der egentlig inde i hovedet på en ung person, og hvornår skal vi som voksne reagere?
Teenagerhjernen under pres
Forskning viser os, at teenagerhjernen ikke er færdigudviklet før slutningen af tyverne. Prefrontal cortex – den del af hjernen, der styrer impulskontrol, planlægning og konsekvenstænkning – er simpelthen ikke færdig endnu. Samtidig er det limbiske system, der håndterer følelser og belønning, på sit allermest aktive.
Det betyder, at unge oplever følelser mere intenst end voksne, samtidig med at de har færre værktøjer til at regulere dem. Hvad vi som voksne måske opfatter som “drama” eller “opstemt adfærd”, kan for den unge føles som livets allerstørste kriser.
Min erfaring som terapeut har lært mig, at unge sjældent “bare skal ha’ sig lidt sammen”. De har brug for forståelse, værktøjer og et trygt rum til at udforske de følelser, de kæmper med. Det er her, ungeterapi kan gøre en forskel.
Hvornår skal forældrene reagere?
Mange forældre spørger mig: “Hvornår er det normale teenageproblemer, og hvornår er det noget, der kræver hjælp?” Det er et vigtigt spørgsmål, for der er forskel på almindelige udviklingsudfordringer og symptomer på dybere problemer.
Normale teenageudfordringer inkluderer:
- Periodisk irritabilitet og humørsvingninger
- Øget behov for privatliv og selvstændighed
- Eksperimenteren med identitet og værdier
- Konflikter med forældre om regler og grænser
Tegn der bør vække bekymring inkluderer:
- Vedvarende tristhed eller vredesudbrud over flere uger
- Betydelig ændring i spisevaner eller søvnmønster
- Isolation fra venner og familie
- Faldende skoleresultater eller øget fravær
- Selvskadende adfærd eller tale om død
Hvis du som forælder oplever flere af disse tegn hos dit barn, er det ikke et tegn på, at du har fejlet som forælder. Det er et tegn på, at din teenager har brug for professionel støtte til at navigere gennem en svær periode.
Terapirum for unge – anderledes end voksenterapin
At arbejde med unge i terapi kræver en anden tilgang end voksenterapin. Unge kommer sjældent frivilligt til den første session – ofte er det forældre, skole eller andre voksne, der har presset på. Min første opgave er derfor at skabe tillid og vise, at jeg er på den unges side.
Terapirummet skal føles som et safe space – et sted hvor den unge kan være autentisk uden frygt for at blive dømt eller forrådt. Det betyder, at jeg skal balancere mellem at respektere den unges privatliv og sikre, at forældre får den information, de har brug for til at støtte deres barn.
Hvad arbejder vi med i ungeterapi?
Mit arbejde med unge spænder bredt, men nogle temaer går igen:
Identitet og selvværd: Hvem er jeg, når jeg ikke er den, andre forventer? Mange unge kæmper med at finde deres autentiske selv i en verden fuld af sociale medier og konstant sammenligning.
Relationer og grænser: Hvordan navigerer jeg venskaber, kæresterelatiner og familiedynamikker? Unge skal lære at sætte sunde grænser og kommunikere deres behov.
Angst og stress: Præstationsangst, social angst og fremtidsbekymringer fylder meget hos mange unge. Vi arbejder med konkrete værktøjer til at håndtere disse følelser.
Traumer og svære oplevelser: Nogle unge har oplevet mobning, vold, misbrug eller andre traumatiske hændelser, der kræver specialiseret behandling.
Værktøjer der virker for unge
De metoder, der fungerer godt med voksne, er ikke nødvendigvis dem, der virker bedst med unge. Jeg bruger ofte kreative tilgange som tegning, musik eller bevægelse til at få adgang til følelser, som den unge måske ikke kan sætte ord på.
Mindfulness og kropsbevidsthed er også kraftfulde værktøjer for unge. Mange teenagere lever i deres hoveder og har mistet kontakten med deres krop. Gennem enkle øvelser lærer de at mærke deres følelser i kroppen og bruge kropssignaler som guide.
Forældrenes rolle i terapiprocessen
En af de mest almindelige bekymringer, jeg hører fra forældre, er: “Betyder det, at jeg har fejlet, hvis mit barn skal i terapi?” Svaret er et klart nej. God forældreskab handler ikke om at forhindre alle problemer, men om at søge hjælp, når problemer opstår.
Faktisk er det ofte et tegn på stærke familier, at de søger professionel hjælp, når behovet opstår. Det viser den unge, at det er okay at bede om hjælp, og at mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed.
Hvad kan forældre forvente?
I starten af et terapiforløb holder jeg ofte separate samtaler med forældre og den unge. Det giver mig mulighed for at forstå situationen fra flere vinkler og skabe tillid hos alle parter. Fortrolighed er afgørende i arbejdet med unge, så jeg er meget opmærksom på, hvad der deles med hvem.
Gennem forløbet vil jeg guide forældrene i, hvordan de bedst støtter deres barn derhjemme. Det kan handle om kommunikationsteknikker, grænseopsætning eller forståelse af, hvad der foregår i den unges indre verden.
Hvornår begynder forandringen at ske?
Forældre spørger ofte: “Hvor lang tid tager det, før vi ser forandringer?” Det er et forståeligt spørgsmål, men svaret varierer enormt. Nogle unge oplever lindring efter få sessioner, andre har brug for længere forløb.
Det, der er sikkert, er at forandring sjældent sker lineært. Der vil være fremgang og tilbageskridt, gode dage og dårlige dage. Min rolle er at støtte både den unge og familien gennem denne proces og hjælpe med at se de fremskridt, der måske ikke er så tydelige i hverdagen.
Det afgørende er, at den unge føler sig hørt og forstået. Når det sker, åbner der sig muligheder for healing og vækst, som kan påvirke ikke kun teenageårene, men resten af livet. Investering i en ungs mentale sundhed er en investering i deres fremtid – og i hele familiens trivsel.
Har du som forælder bekymringer om dit barns trivsel? Tøv ikke med at række ud. Tidlig intervention kan ofte forhindre, at mindre problemer udvikler sig til større kriser.
